Besættelsen i Horsens
9. april 1940
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Tyske fly fløj i stort tal ind over landet, og flyveblade med det meget lidt mundrette danske ”Oprop” dalede om morgenen og formiddagen ned over Horsens og resten af landet. Flyvebladet fortalte danskerne, at tyske soldater nu sørgede for Danmarks sikkerhed overfor engelske overgreb.
Marius Wellner Jensen oplevede 9. april som stor skoledreng: ”Den 9. april 1940 stod jeg op som sædvanlig kl. 6 og blev med det samme klar over, at der var noget usædvanligt på færde. Himlen var fuld af sorte, brummende flyvemaskiner og det i en tid, hvor der kunne gå uger uden at man så en flyvemaskine. Min far mente nu, at det var bedst, at jeg tog i skole som sædvanligt. Da vi – ca. 20 der skulle i skole i Horsens – kom ud af stationsbygningen, kom der et par flyvemaskiner lavt hen over det dengang åbne stykke til Jessensgade. De nedkastede flyvesedler med ”Oprop”, som vi samlede op og så i skole. Ved morgensangen der indledte skoledagen, meddelte rektor, at tyskerne var ved at besætte Danmark og at skolen var suspenderet, så vi kunne gå hjem. Det var nu lettere sagt end gjort, for det næste tog hjemad gik først om eftermiddagen, så vi gik rundt i byen. Vi var bl.a. i krydset ved Hestedamsgade og Søndergade, da de første tyskere kom kørende på motorcykler med sidevogne ved middagstid.”
Rationeringsmærker
Evald Andersens erindring om rationeringsmærker og forholdene som købmand under besættelsen. ”Nu havde jeg fingeren på pulsen, hvad angår fødevarer, fordi jeg jo stod og solgte dem i forretningerne. Der var jo rationering på alting, og folk snød, hvis de kunne. En dag kom der en kone med rationeringsmærker fra 1. verdenskrig. Og så sagde jeg, ”De duer da ikke de der”. Hun ville snyde, men jeg kunne med det samme se, at skriften var gotisk. På dem vi skulle bruge, var det ganske almindelig tryk. Når vi sendte bydrengen ud i Horsens, skulle han have mærker med tilbage. Men kunderne sagde; ”Vi kommer lige med mærkerne senere”, men det gjorde de ikke. Resultatet var, at vi i en periode ikke havde smør nok.”
Skoler under besættelsen
Skolerne var særligt udsatte for den tyske besættelsesmagts behov for lokaler, og mange af dem blev derfor inddraget til indkvartering af tyske tropper mv.. I Horsens blev der i stedet for undervist i private hjem, på tørrelofter, fabrikker, Tekniske Skole, i KFUMs lokaler og flere andre steder rundt om i byen. Tit skulle lærerne derfor rundt i hele byen for at undervise, og da lokalerne oveni ikke var indrettet til undervisning og var overbelagte, er der ikke noget at sige til, at undervisningen i krigsårene ikke altid var lige effektiv.
Marius Wellner Jensen, som dengang var gymnasielev, fortalte om undervisningen: ”Skolegangen var præget af forholdene under besættelsen, luftalarm, elever der kom for sent eller skulle gå før tiden for at nå tog eller busforbindelse hjem. Oveni var der begrænset adgang til undervisningsmidler, så undervisningen var langt fra optimal. Det blev der da også kompenseret for ved studentereksamen i 1945 gennem reducerede pensumkrav.
I vor klasse mærkede vi besættelsen på en helt speciel måde, idet der pludselig en dag manglede en i klassen, Henning Carlsen. Nogle dage efter fik vi at vide, at han var blevet skudt af tyskerne ved Skanderborg under en jernbanesabotage. Senere blev en anden fra klassen, David Jensen, skudt under en sabotageaktion ved Bygholm Parkvej.”
Undtagelsestilstanden august 1943
29. august 1943 gik den danske regering af, og tyskerne erklærede undtagelsestilstand. Meddelelsen blev blandt andet spredt til folk gennem plakater, som også blev hængt op i Horsens og omegn.
Evald Andersen, der senere blev aktiv i modstandsbevægelsen i Horsens, fortæller om undtagelsestilstanden og plakaterne: ”Den 29. august 1943, da regeringen gik af, kom der plakater op rundt omkring om, at der var undtagelsestilstand. Det betød, at man kun måtte forsamles 5 ad gangen, og hvis man var flere end 5, så risikerede man at blive skudt på. Det synes jeg, var for groft. Og så i Gramrode udenfor Horsens stod der telefonpæle, og én af dem fik et skilt på, hvor der stod, at hvis man fjernede den, så var man henfalden til lovens strengeste straf. Så tænkte jeg: ”Det er nu lige meget, jeg går ud og fjerner det” - og så gik jeg ud og rev den ned om natten, men det gav en forfærdelig masse uro, og folk blev bange. Man havde nemlig hørt om, hvordan de samlede gidsler fra de steder, hvor der skete sådan nogle ting, men jeg sagde ikke noget, jeg har aldrig sagt til nogen, at det var mig.”
Uroen i Gramrode opstod ikke helt uden grund. I Horsens fik en ung kontorist 1 års fængsel for at have revet en tilsvarende plakat ned.
Modstandsbevægelsen i Horsens
Af de 1250 modstandsfolk udgjorde ca. 300 aktive kernen i bevægelsen. Nogle afdelinger tog sig primært af nedkastninger, andre af sabotage og andre igen af den illegale presse.
Arbejdet var farligt, og modstandsbevægelsen i Horsens blev hårdt ramt. Ca. 240 modstandsfolk fra området blev i løbet af krigen arresteret. Heraf blev omkring 120 løsladt efter kortere tid, mens ca. 60 tilbragte resten af krigen i danske lejre. De resterende 60 endte i forskellige tyske lejre eller fængsler.
I alt omkom 14 horsensianere fra modstandsbevægelsen, seks døde i koncentrationslejre, og otte blev dræbt ved aktioner rundt om i Danmark – heraf fire i Horsens.
Illegale blade
De fleste blade blev duplikeret, men nogle blev trykt på illegale trykkerier. Frit Danmark blev fra slutningen af 1942 trykt på et godt gemt trykkeri hos et ægtepar på Hulvej. I alt mener man, der blev trykt 100.000 eksemplarer af bladet hos ægteparret på Hulvej.
Sabotage i Horsens
De første sabotageaktioner i Horsens-området fandt sted i 1942. Ligesom i resten af Danmark steg antallet af sabotageaktioner fra sommeren 1943 og frem til befrielsen.
I 1943 gik det i Horsens blandt andet ud over Jydsk Iltfabriks bygning i Levysgade i august. Ligeledes forsøgte lokale frihedskæmpere i august 1943 at sprænge jernbanebroen over Stensballesund. I første omgang var det uden større held, men senere blev de lokale jernbanegrupper Gruppe Syd ledet af Peter Thurøe Hansen, og Gruppe Nord ledet af Anders Peter Husteed Andersen meget effektive.
Omkring årsskiftet 1943/1944 udførtes sabotager mod Møller og Jochumsen, Den Danske Mælkekondenseringsfabrik, Tømrerfirmaet Aamann og søn og Hede Nielsen Acetylenfabrik. Ved disse sabotager fik den lokale modstandsbevægelse i Horsens hjælp fra den københavnske Holger Danske-organisations gruppe 2, hvoraf fire af medlemmerne stammede fra Horsens - bl.a. brødrene Jørgen og Flemming Kieler.
Befrielsen i Horsens
Befrielsen 1. maj startede ifølge daværende Horsens-borgmester Juliussen med et rygte om, at tyskerne skulle have kapituleret om formiddagen. Da rygtet ikke blev bekræftet, blev det lokale frihedsråd enige med Juliussen om, at han skulle bede den tyske kommandant major Woolf om at trække sine tropper væk fra gaderne.
Majoren indvilligede, men sidst på eftermiddagen ankom Gestapo og aflyste aftalen mellem borgmesteren og kommandanten. Heldigvis kom det ikke til skudepisoder, og Gestapo fik ikke fat i en eneste frihedskæmper, selvom der var mange samlet i bymidten. Et par betjente, som Gestapo nåede at arrestere, blev frigivet igen, og ingen kom noget til.
Marius Wellner Jensen var til eksamen i skriftlig matematik i KFUMs gymnastiksal på Søndergade 1. maj og husker om dagen: ”Ca. kl. 11 blev der uro blandt de tilsynsførende lærere, og da jeg var færdig med opgaverne afleverede jeg og gik udenfor. Ved Rådhuset lige overfor var der en mængde mennesker og ved indgangsdøren stod et par mand med frihedskæmper-armbind på, man sagde, at tyskerne havde overgivet sig. Da jeg kom forbi lidt senere, var alle væk. Overgivelsen var ikke rigtig endnu.” (original artikel af Anna Wowk Andersen, Horsens Museum)
Englænderne ankommer til Horsens
D. 8. maj 1945 ankom de engelske styrker til Horsens. De blev modtaget med jubel og hurra-råb af de mange horsensianere, der var trukket ud i gaderne. Englændernes paradekørsel gik gennem Sønderbrogade, Hospitalsgade og Søndergade.
Borgmester J. Chr. Juliussen modtog englændernes leder, major Fisher, ved modstandsbevægelsens hovedkvarter på Horsens Folkeblad, Søndergade 47.
Frihedsrådets lokalkomité
Artikler fra Horsens Folkeblad:
Horsens er nu erobret for den danske front (Horsens Folkeblad 15.05.1990) Læs artiklen
Horsens fester to gange for befrielsen (Horsens Folkeblad 14.01 1995) Læs artiklen
50 års dagen for to modstandsfolks død (Horsens Folkeblad 10.02 1995) Læs artiklen
Afviser påstand om henrettelse (Horsens Folkeblad 21.03 1995) Læs artiklen
Minde-aften om særfreden i Horsens (Horsens Folkeblad 02.05 1995) Læs artiklen
Forårskoncert i befrielsens tegn (Horsens Folkeblad 03.05 1995) Læs artiklen
Billeder:
(Fotograf Bodil Møller Knudsen, Byarkivet). B4302
Læs mere:
46.4. Horsens. Særfreden i Horsens / Jens Houmann.
46.4. Horsens. Horsens under besættelsen / Chr. Rimestad.
96.71. En familie under besættelsen / Ove Høegh-Guldberg.
96.71. Nu løber vi linen ud : oplevelser og erindringer fra besættelsen 1940-1945 / Steen Lykkeberg.
