Flere værktøjer

Fra HorsensLeksikon

Kirsten Brok-Kristensen

Skift til: Navigation, Søgning
Kirsten B-K ny.jpg
Kirsten Brok-Kristensen, født 1919 i Odder.

Fødenavn: Thybo Christensen.

Uddannede sig inden for sin store interesse dansen og kunne i 1939 kalde sig eksamineret danselærer. Undervisningen blev efterhånden udvidet med gymnastik, ballet og yoga.

Kirsten Brok-Kristensen gav under krigen undervisning i mange forsamlingshuse samt i Odder og Vejle for i 1953 at åbne danseinstitut i Horsens, som hun drev indtil 1964.

I 1952 gjorde Kirsten Brok-Kristensen sin entre i Odd Fellowordenen ved at blive optaget i søsterloge nr. 24 ”Erantis” i Horsens, hvor hun tillige var med til i 1977 at starte søsterloge nr. 65 ”Primula”. Hun har beklædt mange embeder indenfor ordenen og medvirkede til, at spindesiden i 1976 fik sæde i Storlogen helt på lige fod med brødrene. Kirsten Brok-Kristensen var i 8 år deputeret storsire, hvilket var det højeste embede, en søster dengang kunne opnå inden for Odd Fellowordenen. Hun deltog aktivt i bestræbelserne på, at kvinder også skulle kunne beklæde det allerøverste embede som storsire. Det blev muligt fra 2008. Kristen Brok-Kristensen deltager stadig aktivt indenfor ordenen og holder ved visse lejligheder foredrag for dens medlemmer.

I 1945 blev Kirsten Brok-Kristensen gift med arkitekt Jens Brok-Kristensen, med hvem hun har 3 døtre.


Powered by MediaWiki