Løve Apoteket
Indholdsfortegnelse |
Løve Apotekets historie:
I mange år havde Horsens by blot to apoteker, Helms Apotek (nuværende Søndergades Apotek) og Svane Apoteket. Men der var ønske om et tredje og af flere omgange forsøgte byens borgere at få endnu et apotek i byen. I 1897 lykkedes det, og Viggo Bisserup fik tilladelse til at etablere apotek i Smedegade.
Apoteket åbnede under navnet "Nørre Apotek" for publikum i maj 1898. Bisserup drev apoteket frem til sin død i 1914, hvorefter det blev overtaget af Michael Søren Holst. Da Holst døde i 1926 blev den nye ejer Gerhard Sofus Sørensen, og det var ham, som ændrede navnet til "Løve Apoteket" i 1929.
D. 6. juni 2011 flyttede Løve Apoteket til nye lokaler på Nørretorv efter 113 år på adressen i Smedegade. Apoteket har nu 500 kvm fordelt på tre etager, og derudover har apoteker Vibeke Dengsø investeret i en robot, der finder kundernes ordrer, når personalet taster dem ind på en computer.
Billeder:
Løve Apoteket i Smedegade 82. Opført efter tegning fra 1897 af arkitekt Estrup (1854-1904). Apoteket der blev bygget i røde teglsten med hvid sandstensdekoration blev taget i brug i 1898.
Artikler fra Horsens Folkeblad:
100 år siden Horsens fik sit tredje apotek. (Horsens Folkeblad, 26.05.1998)
Læs mere:
Løve Apoteket flytter snart ind på Nørretorv (Horsens Folkeblad, 24.02.2011)
Løven holder fast i historien (Horsens Folkeblad, 08.06.2011)