Flere værktøjer

Fra HorsensLeksikon

Niels Sørensen (1838-1864)

Skift til: Navigation, Søgning
Mindested for Niels Sørensen
Niels Sørensen blev født d. 25. januar 1838 i landsbyen Ørsted, ca. 10 km. fra Køge. Under krigen gjorde han tjeneste ved 1. regiment, tidligere kendt som Danske Livregiment til Fods. Regimentet, der stod under kommando af ritmester Castenschiold, blev sendt til Jylland, hvor korpset først og fremmest havde til opgave at rekognoscere.


Menig nr. 46, Niels Sørensen, befandt sig d. 10. april om morgenen sammen med en mindre deling under løjtnant Gjerding i Hansted.

Mindesten for Niels Sørensen
Prøjserne rykkede frem, og efter sigende skulle Niels Sørensen have sagt, at han godt kunne tænke sig at se, hvordan en pikkelhue så ud. I hvert fald rejste han sig op og blev ramt af en kugle i låret.


Sammen med en kammerat blev Niels Sørensen taget til fange af prøjserne, som bragte dem tilbage til Horsens, hvor han døde et par timer senere. Da prøjserne få timer senere forlod byen, overgav de Niels Sørensens lig.


Mindetavlen for Niels Sørensen

D. 12. april blev Niels Sørensen begravet under militær honnør på Slotskirken i Skanderborg.

Mindestedet på Gl. Århus Landevej blev i mange år passet af fru Emma Petersen, der boede i et hus nærved. Vedligeholdelsen af mindestedet varetages nu af De Danske Forsvarsbrødre for Horsens og Omegn.


Powered by MediaWiki