Nordre Kommune Skole
Med den ny skole fik Horsens kommune mulighed for, at afhjælpe nogle af de pladsproblemer, der eksisterede på de to andre kommunale skoler i byen, men allerede 10 år senere var pladsmangel et problem igen. Derfor købte kommunen i 1918 det nedlagte kvindeseminarium og oprettede det som filial af Nordre Kommuneskole. Senere blev denne filial omdannet til en selvstændig skole under navnet Ryesgades Skole.
I årenes løb har Nordre Kommuneskole ændret navn flere gange. I 1927 til Borgerskolen i Tordenskjoldsgade, senere hed den Tordenskjoldsgade Skole og i løbet af 1980’erne blev skolerne i Tordenskjoldsgade og Ryesgade sammenlagt under navnet Vestbyskolen.
Senere nedlagde Vestbyskolen dog deres afdeling i Tordenskjoldsgade, og bygningerne har herefter huset Voksen Uddannelses Center (VUC) og senest det nye 10. klasse-center.
Original artikel af Anne Sofie Krogh.
Læs mere:
Byarkivets indkomstjournal 1984-041
arkivfond A-010 og A-116