Tamdrup Kirke
Tamdrup Kirke hører til landets ældste, fra o. 1125, og er måske den allermest hemmelighedsfulde. Den er udsædvanlig stor, en treskibet 'basilika' med et rigt udstyr fra sin ældste tid. Men ejendommeligt nok kan ingen skriftlig oplysning fortælle, hvorfor man her har bygget sådan en lille domkirke. En plade fra kirkens gyldne alter viser dog to fornemme givere, som måske er et fingerpeg. Og på andre plader skildres i nogle enestående scener kong Harald Blåtands omvendelse til kristendommen, som den skete o. 965 og fejredes med kongens berømte sten i Jelling.
Læs mere på Tamdrup Kirkes hjemmeside]
Artikler fra Horsens Folkeblad:
Tamdrup kirkes klokke var ved at styrte ned - restaurering for 1,2 mill. kr. markeres med festgudstjeneste i morgen. (Horsens Folkeblad, 06.08.1983)
Artikel om arkæologiske udgravninger ved Tamdrup Kirke i forbindelse med anlæggelsen af omfartsvejen. (Horsens Folkeblad 04.07 1995)