Vestergade
Vestergade danner midterstrengen i det kvarter, som i vore dage kaldes Vestergadekvarteret.
Før ca. år 1800 gik der to vejforløb ud af Horsens i nordvestlig retning. Den ene vej førte mod Viborg i et forløb, der i vore dage genfindes i linjeføringen Fussingsvej - Viborgvej. Dette vejforløb blev bøjet, da den store fængselsgrund i 1850’erne blev udstukket hen over det.
Den anden vej i vestlig retning løb lidt syd for den nuværende Vestergade. Den startede ved nuværende Beringsgade og gik videre ad Fabrikvej og Emil Møllers Gade. Denne vej førte til Bygholm gods og Bygholm Mølle.
På et kort over Horsens fra 1825 betegnes den gade, der i dag hedder Vestergade som den Ny Landevej til Viborg og til Bygholm Mølle, men først i folketællingen fra 1870 optræder den under navnet Vestergade.
Allerede i 1850’erne var der blevet bygget huse langs gaden, men boligbyggeriet tog for alvor fat, da de ansatte på både fængslet og Tvangsarbejdsanstalten fik behov for en bolig i nærheden af deres arbejde. Fængslet lå, hvor det stadig ligger, og Tvangsarbejdsanstalten blev i 1864 bygget på den store hjørnegrund ved nuværende Fussingsvej og Nørrebrogade.
I 1872 var der endnu kun 16 huse, der havde adresser i Vestergade, men titlerne på familieforsørgerne, hvoraf de fleste var mænd, fortæller om miljøet i gaden. Af de i alt 45 familieforsørgere var de 19 arbejdsmænd, 7 var tilknyttet fængslet som opsynsbetjente og vævere, og desuden boede også skarpretter Anders Nielsen i Vestergade. Resten var håndværkere f.eks. kobbersmed, murermester, tømmersvend, smedesvend, former, gartner, stenhugger, brænderibestyrer, som forsynede folk med snaps samt en øltapper.
Allerede i 1878 var antallet af huse i gaden fordoblet i forhold til 1872.
B3714
B3676
B8238
