Billedet forestiller Horsens Latinskole, Havneallé 12a – indtil 1855. Fra 1855 til 1929 Godskontor under Friisenborg. Præstebolig fra 1929 til 1984 og derefter sognegård. B2414
Horsens Latinskoles første bygning var en af de til det fordums Gråbrødre Kloster hørende bygninger, hvilke kong Frederik I i 1532 skænkede byens borgere.
I lang tid var Horsens Skole kun en mindre latinskole, hvis lærerpersonaler kun bestod af rektor og 1-2 hørere.
I 1805 var professor Oluf Worm skolens rektor. Lærerstaben bestod da af rektor, en overlærer og 3 adjunkter. Skolen fik 4 klasser, den fjerde klasse blev dog først virkelighed i 1829.