Egebjerg-Hansted Forsamlingshus

Egebjerg-Hansted Forsamlingshus.jpg

Forhistorien

I 1887 blev man på et møde i Egebjerg Skole enige om at opføre et forsamlings- og gymnastikhus. Bygningen skulle ligge ved landevejen mellem Egebjerg og Hansted på Mikkel Therkelsens mark, og grunden kostede 275,-.

Den første bestyrelse bestod af gårdejer Peder Svendsen fra Egebjerg (formand), husmand Thomas Rasmussen fra Egebjerg, gårdejer Jens Vinther fra Egebjerg, gårdejer Rasmus Nielsen fra Egebjerg, smed Henrik Daugaard fra Hansted, træskomand Chr. Nielsen fra Hansted og gårdejer Jens Juel Pedersen fra Højballe.

Det nybyggede forsamlingshus blev indviet d. 6. oktober 1888.

Brugen af forsamlingshuset

Forsamlingshuset blev brugt bredt. Allerede i 1889 husede det en dilletantforestilling, og både Indre Mission, skytteforeningen, foredragsforeningen og afholdsforeningen brugte salen til møder. Forsamlingshuset blev også brugt til karlegymnastik om vinteren fra huset blev bygget, mens pigegymnastikken kom i gang i 1899 og varede ved til 1943, hvor Lundum-Hansted Centralskole (nu Egebjergskolen) blev bygget.

Endelig holdt også sognerådet sine møder i huset gennem ca. 40 år, ligesom folketingsvalg foregik i huset.

I 1923 blev der indlagt elektricitet i forsamlingshuset, og i 1936 blev der også indlagt vand.

Tyskere i forsamlingshuset

Under 2. verdenskrig blev forsamlingshuset over to gange brugt af tyskerne som bolig. Første gang var i vinteren 1944, hvor 12-14 mand boede i huset en måneds tid. Anden gang flyttede 400 mand ind i 1945, og da var man nødt til at lukke forsamlingshuset.

Sinne Nielsen som var værtinde i forsamlingshus dengang fortæller i 100 års jublilæumsskriftet for Egebjerg-Hansted Forsamlingshus:

”Jeg havde ikke indtrykket af, at tyskerne kom sammen med nogle danskere, og det gjorde vi heller ikke med undtagelse af to i køkkenet. Den ene var bager fra Tjekkoslovakiet, han var vel jævnaldrende med vi andre, måske først i 30’erne, og så var der en jævnaldrende polsk slagter. Deres forældre var af tysk afstamning, og så var de blevet tvunget med, men de var jo ikke spor glade for at være med. Men de var så i køkkenet, og var meget dygtige til at lave mad. Jeg har ikke fået bedre frikadeller, end når de stak mig sådan en. Ja, man undrer sig, men det er sandt.

Men de to kom op til os. Dengang havde vi en lukket trappe, så når de kom fra køkkenet og gik ad trappen op til os, var der ingen, der kunne se det. Og så låste vi selvfølgelig ud til scenen, så der var ingen, der kunne komme ind. Så kom de op til os og sad og sludrede lidt og bad, om de måtte høre engelsk radio, og det forbød vi dem selvfølgelig ikke.”

Renovering af forsamlingshuset

I 1957 gennemgik forsamlingshuset en gennemgribende renovering, og d. 22. oktober kunne man indvie det nye forsamlingshus. Ombygningen løb op i ca. 60.000 kr. og man modtog ingen kommunale tilskud.

Gennem 1960’erne og 1970’erne blev mange forsamlingshuse nedlagt rundt i landet. For at overleve var det nødvendigt med en renovering af huset, og i 1973 blev det gamle køkken taget ud og et nyt sat ind, bl.a. med en opvaskemaskine. Det hele kostede godt 37.000 kr., og blev finansieret af et tilskud fra Horsens Kommune på 15.000 kr. samt et lån som bestyrelsen kautionerede for.

Et par år efter var det kælderens tur, som man ombyggede til at rumme garderobe og toiletter, og i 1977 tog man fat på en renovering af facaden. I 1978 blev salen istandsat bl.a. med nye vinduer og vægpaneler.

I 100 års jublilæumsskriftet for Egebjerg-Hansted Forsamlingshus skriver bestyrelsen:

”Forsamlingshuset er i dag et godt bevis på sandheden af de ord, som den tidligere formand, Henning Sohn, udtalte på generalforsamlingen i 1963: Her ligger et smukt resultat af, hvad god interesse og sammenhold kan udrette, når der er offervilje dertil.”

Læs mere

37.86 – Egebjerg-Hansted Forsamlingshus gennem 100 år / redaktion: Mogens Kirkegaard ; tegninger: Mogens Schou Christiansen. – Horsens : Esbjerg-Hansted Forsamlingshus, 1988. – 79 sider : ill.

Forsamlingshusets hjemmeside

Broen, nr. 1, 1988