Fortalt af Christine Zacho
Vejene er opkaldt efter min bedstefar Carl Vebæk, som fra 1930 til kort efter sin død i 1962 ejede en meget stor del af kvarteret. I 1932 lod han gården Vibeholm opføre. Den blev drevet af en forpagter Rasmus og dennes kone Emma. Han selv fortsattes med at bo i Allégade 21.
Efter sin død solgte min bedstemor arealet. Det var kort før stedet blev inddraget som byzone, og derfor blev meget mere værd. Kommunen satte nye vejskilte op. Til familiens forfærdelse var skiltene stavet forkert. Man henvendte sig til kommunen for at få lavet dem om, men kommunen sagde bare, at hvis skiltene skulle laves om, så skulle familien selv betale. Den behandling blev min onkel rasende over, så de blev ikke ændret. Det har harmet mig lige siden. Nu endelig efter knap 50 år kan jeg få luft form min vrede og fortælle sandheden herom.
Min bedstefar blev født Nielsen, men tog i 1907 navneforandring til Vebæk efter hans mors ældste bror Christen Rasmussen, gårdejer i Vedbæk – født ca. 1821. Han døde barnløs og arven efter ham gjorde min bedstefar i stand til at læse til dyrlæge.
I 1957 skrev han sine erindringer ned om sin barndom ved Kerteminde, hvor han blev født på Æblehavegård i 1877. Fra 1899 drog han til Sydafrika og var der i 2 år. Han læste til dyrlæge og blev i først ansat i Silkeborg. I 1910 kom han til Horsens og startede sin egen praksis som dyrlæge. I det følgende har jeg kun medtaget den del af erindringen, som vedrører Vibeholm og navnet Vebæk.
Uddrag af erindringer nedskrevet i 1957 (80 år)
Under 2den Del af Studierne i 1907, er der en Ting som bør nævnes. På Aargangen, som jeg hørte til, var vi ikke mindre end 5 med Efternavnet Nielsen. Der var således H. C. Nielsen, A. F. Nielsen, K. Nielsen og Pritzmark Nielsen og jeg selv. Dette var ofte upraktisk, og gav jævnlig Anledning til Forveksling. Af disse Grunde, og måske også, fordi jeg antog, at et mere særpræget Navn siden hen kunne være til Gavn for min Virksomhed, besluttede jeg mig til at ændre Navnet. Ikke i og for sig fordi Navnet Nielsen ikke var godt nok.
Jeg spekulerede en Tid på at antage et så særpræget Navn som ”Madale”, hvilket på Kaffer¬sproget betyder den ”Gamle”, men jeg kom efterhånden ind på, at Navnet skulde være noget med Tilknytning til Onkel Christen uden hvis Hjælp i Retning af Arv, jeg aldrig nogen-sinde vilde have været i Stand til at gennemføre Dyrlægestudiet.
Jeg besluttede mig derfor omsider til at Navnet skulde være Vebæk. Så var det Onkel Christens navn, der gik igen, da han altid hjemme blev kaldt Christen Vebæk.
Jeg indsendte Begæring om dette Navn til ” Genealogisk Institut”. Ved Skrivelsen fra Institutet, fik jeg Meddelelse om, at Navneskiftet var sket 21. Nov. 1907, og at jeg derefter hed Vebæk. Dette Navn, som jeg har været glad for, har fulgt mig siden.
Landbrugsejendommen ”Vibeholm”
Livets Tilfældigheder, kan til Tider få vidtrækkende og ejendommelige omsiggribende Følger. Således skete det, at jeg en Dag i Slutningen af Tyverne blev kaldt ud til Gdr. Peter Madsen, Dagnæs, for at besigtige en Flok indebrændte Køer.
Det var et trist og sørgeligt Syn, at se Rækker af Køer ligge forbrændte og oppustede og alle fastholdt af deres Bindseler. Havde det været muligt at frigøre Køerne for Bindselerne, havde det sikkert været muligt, at redde de fleste af dem.
Jeg gav mig til at spekulere på en Anordning, hvorved samtlige Dyr på én Gang kunne frigøres. Jeg fandt en sådan Anordning, og tog Patent på den. For at udnytte og vise den i Funkti-on, måtte jeg have en Stald.
I den Anledning, købte jeg i Foraaret 1930 et Areal på ca. 3 Td. Land beliggende ved Strandkærvejen – Matr. Nr. 2 ai Torsted. Arealet var i stor Udstrækning oversået af gamle afgravede Grusgrave. Disse var igen i større og mindre Grad fyldt med alskens Skrammel og Affald fra de omliggende Ejendomme. Pladsen så alt andet end godt ud, og var i Grunden kun at betragte, som Losseplads. Købesum 9000 Kr.
En Karl ved Navn Rasmus Jensen, som jeg kendte fra Kreaturhandler P. Munk i Bjerre, antog jeg til at rydde op i Tingene. Han blev antagen til en Dagløn af 5,00 pr. Dag. Da Viberne om Foråret havde for Vane at gæste Højdedragene omkring Grusgraven, så fik vi den Ide, at benytte Vibernes Tilstedeværelse på Pladsen som Bomærke, og kaldte derfor Pladsen for ”Vibeholm”.
Rasmus Jensen havde nu nok at gøre i de følgende Måneder med at planere og rydde op i det meget forurenede og ujævne Terrain. For at skaffe Plads for den påtænkte Stald- og Ladebygning, måtte Rasmus flytte og planere en mægtig Jordvold, der netop befandt sig der, hvor Bygningen skulde ligge. Imidlertid var der flere end nok af Huller at anbringe Fylden i.
Da Pladsen var færdig planeret, lod jeg i Efteråret 1930, Murermester Káisner og Tømrer Eskesen, på Pladsen opføre en moderne Stald og Lade. Hele Længen blev opført af røde Mursten med Hulrum, og Kostalden blev indvendig beklædt med gule Fliser i en Højde af ca. 12 Met. over Gulvet. Baggangen blev belagt med gule riflede, bornholmske Klinker. I Båsene var der Cement med Korkplader at stå og hvile på. Kun nærmest ved Grebningen, var der 2 rækker Klinker, af samme slags som på Baggangen. Grebningen var delt i 2 Dele ved en Vold, som skulde hindre Gødningen i at stoppe for Ajlen. Der blev lavet en Anordning, så Stalden kunne spules uden, at Skyllevandet blev blandet med Aljen. Desuden blev Udløsningsapparatet installeret, ligeså elektrisk Lys og Vand samt Ventilator og Håndvask og Redskabsrum.
Da Stalden var færdigbygget, blev den forevist Pressen, og de stedlige Konsulenter. Den blev derefter af ”Foreningen af Jydske Landboforeninger” antagen, som Forevisnings-stald for mindre Landbrug, og talrige Medlemmer af Husmandsforeningen, rundt omkring fra store Dele af Jylland, har været her og set den.
Det sælsomme og mærkelige er nu, at denne lille Hændelse med Peter Madsens indebrændte Dyr, skulde give Stødet til Bygning af Stalden og Oprettelsen af hele Ejendommen Vibeholm. Det havde jeg på daværende Tidspunkt ikke drømt om!
Fra at være et Led i et Forsøg, er Vibeholm bleven mig et Aktiv, som jeg værdsætter højt, og et Aktiv, som mine Efterkommere forhåbentligt vil forstå at påskønne på rette Måde. Aktivet er nemlig så godt, så det – uden Hensyn til Tiderne – må blive mere og mere Værdifuldt for hvert Aar der går!
At alle Jordarealer på Tyrsted Mark, der hører under Vibehold – ved Skæbnens Tilskikkelse – har noget med Matr. Nr. 21 at gøre, er et yderligere Bevis for at Tallet 21, er Familiens Lykketal! Endog Mejerinummeret på ”Vibe” er 21!
Da Stalden var færdigbygget sammen med Lade og Mælkerum stod den mig i ca. 10.000 Kr. Dette fremgår af gamle Regninger fra Aarene 1930 og 1931. Murerarbejdet har således kostet 2208,36, Tømrerarbejdet 1206,84. Den elektriske Installation 609,00. Murstenene ca. 1400,00 og Asbestpladerne til Taget godt 500 Kr. Tømmer, Brædder og Lægter ca. 1800 Kr. Resten af Summen er medgået til Fabrikation og Installation af Udløsningsapparatet, Kørsel og Materialer, samt Sten, Sand, Grus, Vinduer og Døre m.m. Timelønnen var 1930 for Murersvende 1,57 og for Murerarbejdsmænd 1,42 og for Tømrersvende 1,65.
I 1932 blev Stuehuset bygget. Omkostningerne ved Opførelsen af Stuehuset var noget nær den samme, som for Stald og Lade. Altså ca. 10.000. I 1934 blev Hønsehuset opført. Det kostede 3-4000. Rasmus og jeg har senere ca. 1952, bygget Frugtskuret i Gården. Det kostede 8-900 Kr. Alt i alt vil jeg antage, at Vibeholms Bygninger har kostet ca. 25.000.
I 1933 blev Jordtilliggendet forøget med ca. 3 Td. Land. Dette Areal var beliggende lige overfor på Tyrsted Mark langs Bækken, og var oprindelig en Del af Ormehøjgård.
Da Proprietær Kaae solgte Ormehøjgård, forbeholdt han sig dette Areal, og da han byggede sin Villa ”Stenalt” på Hjørnet af Strandkærvej og Bækken, overdrog han dette Areal til Tømrer Nielsen i Sejt, som Betaling for Opførselen af Villaen. Tømrer Nielsen døde imidlertid, og da hans Enke ønskede at sælge Jordlodden, købte jeg den for 5000 Kr. Arealet var på ca. 3 Td. Land og havde Matr. Nr. 18 e og 21 Je.
Det nyerhvervede Jordstykke var mager og sandet Jord, i det en stor Del af det, var gamle udjævnede Grusgrave med magre Skrænter. For at bøde på Jordens ringe Kvalitet, havde vi nu nok at gøre i nogle Aar med at grundforbedre Arealet. Dette skete ved Mergling, samt ved Påkørsel af Jord fra oprensede Landevejsgrøfter, og Ler fra Udgravninger af Byggegrunde, og Drivhusjord fra Gartner Smedskær m.m. Jordstykket kom derved nogenlunde i Kultur. Hertil hjalp også Dræning af et surt Hjørne ved Bækken.
Med disse 6 Td. Land, som Ejendommen nu bestod af, blev der arbejdet videre indtil Foraa-ret 1943. Da tilbød Gartner Zacarias Sørensen ”Rosenvænget”, at vi af ham kunne købe 7 Td. Land, beliggende langs Strandkærvejen og langs Torsted Bæk. På Grund af Mangel på Folk, var dette Areal groet fuldstændig sammen for ham, saa det næsten kun bestod af Ukrudt og Senegræs.
Jordstykket blev købt på den Måde, at det skulde overtages lidt efter lidt i Løbet af 5 Aar. Den samlede Købesum var 13500 Kr. Matr. Nr. var 18 k og 21 ff. Ved Handelens Afslutning betaltes kontant 17500 Kr. I Foråret 1948, da den sidste Del af Jorden blev overtagen, betaltes de resterende 6000 Kr.
Jorden var ganske overordenlig uren, og af Sener og Senegræs, er der kørt masser af Læs bort fra Marken, eller brændt på Stedet. Der var Arealer, der var så tilgroet med Sener, så hele Plovfurer, næsten kunne køres derfra uden af skilles ad. Det har derfor kostet megen Slid og Møje, at få Jorden renset og bragt i ordenlig Kultur.
Ved Regulering af Strandkærvejen i Aarene 1955-57 er dette Jordareal yderlig bleven forøget med ca. 1200 Kvadratmeter Jord, dels hidrørende fra den gamle Vej, og dels fra Jord, tagen fra Ormehøjgård.
Ved Regulering af Vejen, blev der på Sydsiden af Vejen, fra Indkørselen til Vibeholm og over til Bech-Lauritzens Vej, eksproprieret ca. 900 Kvadratmeter. Den eksproprierede Jord blev af Vejle Amts Vejvæsen betalt med 2 Kr. pr. Kvadratmeter, altså i alt 1800 Kr.
Hele den købte Del af den gamle Vej + det eksproprierede Stykke fra Ormehøjgård i alt ca. 1200 Kvadratmeter, købte jeg af Vejvæsenet for 300 Kr. Vejreguleringen har således givet 300 Kvadratmeter Jord, samt kontant 1500, så jeg har ingen Grund til at klage over Vejle Amts Vejvæsen.
Til Vibeholm var Jordtilliggendet nu ca. 13 Td. Land, så der var sådan set mere end nok for Rasmus at arbejde med, men i Foråret 1954 fik jeg gennem Sagfører I. L. Hjort, tilbud på en Have, som spærrede for Forbindelsen ved Beringsvejen og Bohrsvej. Den var beliggende på Bohrsvejens søndre Side, og havde Nr. 21 på Bohrsvej. Den havde 2 Matr. Nr. nemlig 21 g og 21 u. De er nu sammenlagte.
Jeg købte Haven for 2000 Kr. Med omkostninger 100 Kr. Altså = 2100 Kr. På Grunden hviler den Klausul, at Beringsvejen skal forlænges over Arealet, der således ikke må bebygges, hvor Vejbanen skal være.
Da Ydermarken netop grænser til denne Have, fik jeg derved Vejforbindelse med Beringsve-jen og Bohrsvejen, hvorved der skabes Mulighed for Udstykning af mine Jordarealer, da Vej- og Kloakforholdene nu, over dette Areal, kan bringes i god og forsvarlig Stand.
Det eneste og sidste Tilkøb af Jord til Vibeholm, der nu kan tænkes, er Juelsmindebanens Jordareal langs Vestsiden af Vibeholm, når Juelsmindebanen til Efteråret nedlægges.
Da Vibeholm i Foråret 1930 påbegyndtes på Matr. 2ai Torsted, var der på hele Pladsen ikke eet Træ og een Busk eller Blomst udover Ukrudtsblomster, og et lille Bundt Kurvepil, der var puttet ned i Kanten af Lerskrænten, hvor nogle af dem havde slået Rod. Alle Allétræer, såvel som alle andre Træet og Buske og Blomster, er siden da plantet af Rasmus og jeg i Forening, og nogle af dem sammen med Gartnerne R. V. Rasmussen og Kjær.
En stor del af Planterne hidrører fra Mathiasens Planteskole i Korsør, og nogle fra Zacorias Sørensens Planteskole. På det af Zacorias Sørensen i 1943 købte Areal var det dog talrige ganske små Frugttræer, og nogle Mirabeltræer i bæredygtig Alder.
Som det fremgår af foranstående, så er Vibeholm bygget op og samlet lidt efter lidt ved Tilkøb af Jord flere Gange. Det eneste Frasalg der er sket var i 1946, da Ingeniør Linegård, købte Arealet beliggende mellem ”Villa Ly” og Indkørselen til Vibeholm. Dette Areal er 4300 Kvadratalen. Han betalte det med en Pris af 1,25 pr. Kvadratalen, altså i alt med 5400 Kr. På Grund af Fraflytning fra Horsens, fik Lindegård – Ingeniør hos Møller & Jochumsen – ikke sin projecterede smukke Villa opført.
Byggegrunden er senere solgt 2 Gange. Første Gang til Ingeniør Bonde – Hede Nielsen – til en Pris af ca. 6000. 2den Gang til den nuværende Ejer Murermester Hillestrøm Hansen, Bremersallé 35, der vistnok har betalt Grunden med ca. 11000. Altså ca. 2,50 pr. Kvadratalen. Denne Pris, er antagelig den Pris, der foreløbig må regnes med for gode Grunde beliggende ved Strandkærvejen.