Chr. Jacobsen (Skoleinspektør, f. 07.12.1849 – d. 28.05.1935)
Skoleinspektør (1893 – 1921)
Horsens Avis, den 13. maj 1918: Skoleinspektør Jacobsen – Et Jubilæum – 1893 – 15. maj – 1918. referat af jubilæet 15.5.1918 (Frk. Dagmar Johansen Bolschevismens første talsmand i Horsens. Referenten – sen – Oluf Kristensen)
Læs videre i Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Et Jubilæum
1893 – 15. maj – 1918
Når flagene den 15. maj i år går til vejrs på vore kommunale skolers flagstænger, bør eksemplet følges af hjemmene rundt om i byen, hvor man er så heldig at have en flagstang. Thi Skoleinspektør Jacobsens Jubilæum tør, om ellers noget Jubilæum, påregne netop hjemmenes levende deltagelse.
Der er den dag hengået 25 år, siden Chr. Jacobsen efter 22 års lærervirksomhed i Roskilde, de sidste 10 år desuden som skoleinspektør der, kaldedes til Inspektør ved det kommunale og private Skolevæsen i Horsens og til Overlærer ved vor kommunale Borgerskole. Og som Horsens By i dette kvarte århundrede har gennemløbet en rid udvikling på alle områder og fået sit indbyggerantal meget betydelig forøget, således har dette måske endog i særlig grad været kendeligt på det kommunale skolevæsens område. Og frugten af Skolens gerning fornemmes først og fremmest i hjemmenes liv.
Horsens skolevæsens historie i disse 25 år er jeg ikke i stand til at skrive. Men den burde egentlig skrives ved denne lejlighed, bl.a. fordi det ville blive en meget lærerig skildring af et ualmindelig kyndigt, retsindigt og omsorgsfuldt administrationsarbejde, hvor skoleinspektørens tæfte og rolige hånd spores fra først til sidst.
Byråd, Skoleudvalg og Skolekommission har stiftet adskillige gange i disse 25 år; men Skoleinspektøren har tjent støt under dem alle og til deres fulde tilfredshed; han har repræsenteret sammenhængen i udviklingen og den solide sagkyndighed. Han har været som Departementschefen, der bliver og gør arbejdet, medens Ministerierne går al kødets gang. Og han har med den tro husholders omhu forstået at forlige hensynet til Skolens tarv med det til Borgerskabets pengepung. Og når – hvad jo har kunnet hænde – den sidstnævnte faktor har vist sig lidt for umedgørlig, har skoleinspektøren med den kærlighed til gerningen, som før opfindsom, udfoldet lige så megen snildhed som utrættelighed i at manøvre med alt for overfyldte klasser og alt for få klasseværelser, indtil virkelig det hele klappede.
Ikke mindre fortjeneste har Skoleinspektøren indlagt sig, når det gjaldt at knytte nye lærerkræfter til Byens Skolevæsen. Horsens tør vistnok rose sig af at være endog så fortrinlig udrustet i så henseende. Skoleinspektøren har i dette være Skolekommissionen en meget værdifuld rådgiver. Og atter har han vist at forene hensynet til Skolens tarv med hensynsfuldhed overfor ansøgere, som hørte til byens egne børn. Overhovedet har det kommunale Skolevæsens lærere og lærerinder grund til at glæde sig over den kyndige interesse og den forstående velvilje, hvormed Inspektøren omfatter dem og deres arbejde og altid er rede til at træde retsindig i fronten for dem, enten det er deres gernings faglige eller økonomiske side, der bringes på tale.
I særlig grad har Skoleinspektøren naturligvis kunnet præge Borgerskolen, hvis Overlærer han er. Horsens kommunale Borgerskole er – til trods for de ingenlunde ideelle forhold, hvorunder den bor til huse – en mønsterskole, både hvad undervisning og disciplin angår. Det er gennemgående en ublandet glæde at have med Borgerskolens store drenge og piger at gøre, som vi lærer dem at kende i konfirmationsalderen. Hjemmene og skolen deler ligeligt æren herfor. Og for skolens part må atter lærerpersonalet dele halvt med Overlæreren. Thi han er ikke blot en god chef, men tillige personlig en ypperlig lærer, til hvem børnene ser hen med tryghed og hengivenhed.
Skoleinspektor Jacobsen, der fødtes i Svendborg den 7. december 1849 i et velstillet sømandshjem – hans fader var Skibskaptajn – har gennemgået en alsidig og grundig uddannelse til sin gerning, idet han først blev student, dernæst tog lærereksamen fra Skaarup Seminarium (1869) og endelig – under sin lærergerning i Roskilde – blev cand. Phil. Han hører åbenbart til de lykkelige mennesker, som er kommet på deres rette hylde. Han er skolemand med liv og sjæl – og helt igennem præget af sin livsgerning. Hvor i verden man så mødte ham, ville man intet øjeblik være i tvivl om, at her stod man, overfor ”Skoleinspektøren”. Men dette betyder ikke, at han er bleven slugt af sin gerning. Han er aldrig ophørt at være akademikeren med det omfattende interessefelt og mennesket med det levende og varme hjerte. Horsens by har meget andet at vise ham tak for en hans Skolegerning. Her skal blot mindes om hans værdifulde indsats i arbejdet for de hjemløse småbørn gennem Horsens Plejehjemsforening, hvor det lille smukke optagelseshjem på ”Borgmesterbakken” står som et blivende minde om Skoleinspektørens humane initiativ, økonomisk set navnlig en frugt af den Børnehjælpsdag for en del år siden, hvor den alvorlige og regelrette skolemand for en gangs skyld fik den hele stad til at slå sig løs i det muntreste karneval. Eller tænk på hans arbejde i Menighedsråd, i Kirkestyrelse og de forskellige kirkelige udvalg, for afløsning af accidensoffer og udvidelse af kirkegård med tilhørende bygning af ligkapel – og andet lignende. – Børnehjælpsdag og Ligkapel – dermed turde – spøgende sagt – grænserne for Skoleinspektørens interesseområde være afsluttet. Og de grænser tyder ikke på snæverhed. Men disse udenoms interesser har aldrig gjort skår i hans samvittighedsfuldhed overfor hans egentlige livsgerning: Skolen. De har derimod sikkert bidraget til at bring friskhed, videre horisont og sund menneskelighed ind i den daglige færden mellem lærerpersonale og børn.
Og til sine mere almene virksomheder har den solide Skolemand til gengæld medbragt den administrative dygtighed, den ordenssans, kort sagt: den Skolens tugt, som ganske naturlig har bevirket, at han også her blev chefen, der satte os andre i arbejde, – for så vidt som han da ikke selv trak læsset ganske alene.
Skoleinspektøren blev i 1909 Ridder af Dannebrog. Det var ikke mere end rimeligt. Om han på sin Jubilæumsdag får et Dannebrogsmærke. At føje til sit Ridder af Dannebrog ved jeg ikke. Men jeg er vis på, at han får en stor og hjertelig tak fra sin by og sin skole, som han har tjent så tro, og mange venlige tanker og ønsker fra talrige hjem, både fra forældre og tidligere elever, trindt om i vor by og vort land. Gid han endnu længe må eje kræfter til at lede vor kommunale Skolevæsen og styrke dets traditioner, både hvad angår den faglige dygtighed og den gode danske og kristelige Land, som præger hans egen personlighed.
Thordur Tomasson
Læs videre i Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek
Læs evt. Borgerskolen i Skolegade