af Anne Sofie Krogh
I 1889 tog en forsamling kvinder initiativ til at stifte Jydsk Kvindeforening i Horsens. Foreningens formål var at arbejde for en forbedring af kvinders stilling, både indadtil i familien og udadtil i samfundet. På den stiftende generalforsamling blev det vedtaget, at foreningen skulle være selvstændig og uafhængig af det københavnske Dansk Kvindesamfund. På kort tid voksede medlemstallet, og i 1892 havde foreningen i Horsens 150 medlemmer. Samme år bestemte bestyrelsen sig for, på trods af den tidligere beslutning, at søge optagelse som kreds under Dansk Kvindesamfund, da dette i de forgående år var vokset og nu havde kredse i de fleste større byer i Danmark. I Horsens – kredsen blev der afholdt møder, foredrag samt aftenskoleundervisning i fjerkræavl, dansk, husholdningsøkonomi og madlavning. Fra 1906 begyndte man et oplysningsarbejde omkring politik og valgret og i 1920`erne begyndte kredsen at afholde foredrag og kurser i hygiejne og seksualoplysning.
Med indførelsen af valgret og valgbarhed for kvinder til de kommunale råd i 1908 og grundlovsændringen i 1915, der gav kvinder valgret til folketinget, var en stor del af dansk Kvindesamfunds hidtidige mål opnået. Herefter begyndte arbejdet med ligestilling på arbejdspladserne samt bestættelse af embeder, og dette er stadig et vigtigt område for foreningen. Horsens – kredsen arbejdede i en lang periode aktivt for ansættelse af en kvindelig politibetjent i Horsens, og dette var en realitet i 1943, ca. 15 år efter kampagnen var startet. Senere i 1960`erne indgik foreningen i et samarbejde med Dansk Røde Kors og Horsens Kommune om oprettelsen af en børnehave på Bygholm Parkvej. Denne stod færdig i 1967. Foreningen i Horsens eksisterede stadig og ud over arbejdet med ligestilling, beskæftiger man sig også på et globalt plan med kvinders stilling udenfor Danmark.
Kilde:
Byarkivets indkomstjournal 1982 – 84.