Holger Hansen

Holge Hansen (Læge, f. 20.08.1912)

Læge Holger Hansen, Carl Johansgade, Horsens, bliver søndag d. 20. august 60 år.

Ved et 50-årigt tilbageblik på jysk tennis-æra og -historie vil man støde på Holger Hansens navn i utallige matcher og turneringer, hvor han med sit fascinerende, effektive og smukke tennisspil har præget disse turneringer, ikke blot med sine mange sejre, men også ved sin gentlemanoptræden på tennisbanen. Han er og har altid været en førsteklasses repræsentant for den hvide sport, som han har betydet så meget for.
Han har i tidens løb hjemført utallige sejre, ikke mindst i herre- og mixed-double og har adskillige gange i tidens løb hjemført mange såvel sydjyske som nordjyske mesterskaber.

Holger Hansen har igennem flere år været en energisk og uhyre interesseret formand for Horsens Lawn Tennisklub, og også her gjort en meget betydningsfuld indsats. Det bør i denne forbindelse også nævnes, at han altid har været foregangsmand med hensyn til at træne de nye medlemmer i klubben og også her gjort et meget vigtigt og betydningsfuldt arbejde.

Han har simpelthen været et glimrende forbillede for alle tennisspillere, han er kommet i berøring med, ikke alene i kraft af sine tennismæssige færdigheder, men også med hensyn til den fairness, han altid optræder med på en tennisbane.

Holger Hansen har den glæde, at hele hans familie også er meget tennisinteresseret, og hans to sønner, Poul Funch Hansen og Steen Funch Hansen, har begge nået imponerende resultater.

Holger Hansen, der påbegyndt selvstændig lægepraksis i Horsens i 1947, har altid haft en stor og taknemlig kreds af patienter, der altid trygt henvender sig til denne dygtige og sympatiske læge, der desforuden også er i besiddelse af en meget stor portion lune og humor.

Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklips-kartotek