Horsens sangen

Horsens sangen

af Martin Andersen.

Teksten skrevet til verdensudstillingen 1905 på Caroline Amalielund.

Melodi: Gamle Vold (Noden kan ses i Lystige viser bd.8)

Horsens, du min gamle By

med de røde Tage,

du for mig er smuk og ny

selv om andre klage.

Fremmede, der kommer her,

siger, du er kedelig.

Jeg har netop Horsens kær

for du er saa fredelig.

Skønne Karolinelund,

Blomster staa i Klynge,

der en Tur hver Morgenstund

kan dit Sind forynge.

Vi ved Aften flokkes tæt

under Lundens Kroner,

men Marquard slaar Takt adræt

til Musikkens Toner.

Skønne Elbæk Strand, hvor vi

nød vor Ungdoms Glæder,

fylder os med Poesi

for hvert Skridt vi træder.

Kære Minder altid bor

dybt i Hjertets Gemme

om den stille Strandbred, hvor

Sorgen gik i glemme.

Horsens By med Skov og Fjord,

Barndomsby med Minder,

du i Dag er vokset stor,

men vi stadig finder

Park og Sø – den gamle Lund,

kære kendte Steder.

Venlig er vor gamle By,

iført nye Klæder