Leonora Christine

Eleonora (Leonora) Christine (1621-1698), datter af Christian IV og Kirstine Munk. Gift som 15-årig med Corfitz Ulfeldt, rigshofmester, med hvem hun stolt og hengiven delte hans opgang og nedtur. I 1663 blev hun indsat i Blåtårn på Københavns slot, mistænkt for delagtighed i sin mands landsforræderivirksomhed. Under det 22 år lange fængselsophold skrev hun den siden så berømte skildring ”Jammersminde”, der dog først blev offentlig kendt i 1869. Den skildrer en sjælden stor og ægte personlighed i fængsel. ”Jammersminde” indgår i dag som et af de mest kendte værker i vor nationallitteratur. Sine sidste år efter fængselsopholdet tilbragte Eleonora Christine i Maribo kloster, beskæftiget med kunstnerisk håndarbejde og litterære sysler. Siden har hun været emne for talrige malerier af Kr. Zahrtmann, en roman af H. F. Ewald og en opera af Aage Barfoed med musik af Siegfried Salomon (Det Kgl. Teater 1926).