Steen Estvad Petersen

Artikler fra Horsens Folkeblad:

Steen Estvad Petersen har gode ord om sin fødeby i debatbogen “Kvalitet, tak”. (Horsens Folkeblad, 03.12.1991)

Steen Estvad Petersen har gode ord om sin fødeby i debat-bogen »Kvalitet, tak!”

“Horsens rummer nogle af vore første og bedste fabriks-anlæg.” Nå ja, tænker man, det må arkitekten Steen Estvad Petersen selvfølgelig have lagt mærke til. Han blev nemlig født i Horsens i 1935 som søn af den daværende direktør på Horsens Bryghus, Edwin Petersen. Han fik en murer-uddannelse lokalt, før han læste videre til arkitekt på Kunstakademiet i København og på Yale University i New Haven, USA.

Siden har Steen Estvad Petersen, som i dag er leder af Byggeriets Studiearkiv på Kunstakademiet i København, markeret sig som en flittig debattør, når snakken er om byggeri og kvalitet. Derfor var det helt naturligt at gå til ham, da Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ønskede en bog til at markere sit 25 års jubilæum i år.

Resultatet er blevet “Kvalitet, tak!” – 112 sider med en farverig kavalkade over dansk bygningskunst. Steen Estvad Petersen har skrevet teksten, mens kollegaen Henrik Gram har været billedredaktør og fotografen bag de fleste af bogens billeder.

Læs artiklen

Lån bogen på Horsens Bibliotek