Victor Bønnelycke Jørgensen

Victor Bønnelycke Jørgensen (Koholder, f. – d. 31.12.1968)

Horsens Avis den 31. dec. 1968

Dødsfald

Fhv. koholder Victor Bønnelycke Jørgensen, Stefansgade 12 B, er efter længere tids tiltagende svaghed død, 77 år gammel.

Koholder Jørgensen var født i Horsens og førte koholderiet videre efter sin far. Jørgensen var en dygtig landmand, der desuden var meget interesseret i musik og læsning. Hans store glæde var at beskæftige sig med astronomi, og han var en særdeles kyndig amatør astronom.

Da Jørgensen i 1944 ophørte med at være koholder, beskæftigede han sig nogle år med gartneri, men til sidst afhændede han al sin jord ved Langmarksvej til Horsens Kommune.

Jørgensen var kendt som Horsens bys sidste koholder. Han vil blive savnet af mange, der satte pris på hans livlighed og gode humør. – Jørgensen efterlader sig hustru og to sønner.

Kopieret fra Carl Th. Jørgensens Udklipskartotek