Det russiske hof

Det russiske hof:

Det russiske hof somf fra 1780-1807 bestod af 4 russiske prinser og prinsesser samt deres hofstab blev opretholdt fra 1780 til 1807, hvor prinsesse Catharina som den sidste af de forviste døde 66 år gammel.

De fire prinser og prinsesser var: Catharina født 1741, Elisabeth født 1744, Peter født 1745 og Alexis født 1746.

Statsfanger:

De blev anset som en trussel mod den russiske zartrone, efter at deres storebror, Ivan VI, som barn i 1741 ved en paladsrevolution var blevet forstødt fra tronen af Peter den Stores datter. Han blev siden dræbt i 1764. Efter at hans søskende havde siddet under husarrest hele deres opvækst, gav Katarina den Store dem lov til at forlade landet i 1780, og da deres faster var enkedronning Juliane Marie, kom de til Danmark.

De 4 russiske prinser og prinsesser blev altså sendt til Horsens som statsfanger. For at formilde deres skæbne fik de et hof og en passende bolig, Palæet. I Palæets går var der indrettet et lille kapel efter græsk-katolsk ritus.
At deres opholdssted blev Horsens, skyldes sandsynligvis, at den daværende statssekretær, Ove Høegh Guldberg, stammede herfra.

Ankomsten fandt sted d. 13. oktober 1780 efter en langvarig og besværlig rejse fra Archangel. Alle ledsagerne vendte efter bestemmelse tilbage til Rusland, undtaget præsten og to degne. Herudover bestod hoffet af danskere.

Livet i det russiske hof:

I begyndelsen førte de et meget indskrænket liv under strengt tilsyn, men senere indrømmedes der dem friere omgang med byens borgere.

Den russiske kejserinde udredte alle udgifterne ved købet, indretningen og udstyrelsen af Palæet, og sendte derudover en årlig apanage på 30.000 rigsdalere. Pengene blev indbetalt til den danske regering, til hvem hofintendanten måtte aflægge årligt regnskab.

Det russiske hof var meget gavmildt overfor byens fattige og skolebørn.

Begravet i Klosterkirken:

I 1807 døde prinsesse Catharina og blev med fyrstelig pragt bisat, ligesom senere hendes tre søskende, i et kapel på sydsiden af Klosterkirkens kor. På en væg i kapellet ophængtes to sorte stentavler med indskrifter over de fire søskende.

Prinsesse Catharina havde bedt kejser Alexander om at tilstå de personer, som omgav hende i landflygtigheden, en passende pension. En sådan blev også tilstået de embedsmænd og tjenestefolk, som i længere tid havde været ved det russiske hof.

Læs mere:

46.4 Horsens : ældre historiske optegnelser uddragne af skrifter af O. Fabricius og tilført bemærkninger af undertegnede / J. F. A. Parelius. – Horsens : Horsens Bogtrykkeri, 1914. – 15 sider

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.