En ulykkelig hændelse
Børge Jensen boede i Løvhøjhus, hvor han sammen med sin kone drev et lille traktørsted. Han havde samtidig opsyn med den omgivende skov.
D. 4. januar 1945 havde han været ude i skoven for at samle træ og ved den lejlighed krydset jernbanen. Da han kom tilbage til huset, tog han sin cykel for at køre på arbejde.
Kl. 7.30 passerede han et par hundrede meter fra sit hjem (hvor stenen nu står) et tysk vagthus, som var bemandet med meget unge tyske soldater. De var i alarmberedskab, fordi der havde været jernbanesabotage den foregående nat. Vagten råbte ham an, men Børge hørte ham ikke og fortsatte sin vej til arbejde. Den tyske vagtpost skød derefter 5 skud mod ham, hvoraf et ramte ham i hovedet og dræbte ham øjeblikkeligt.
Børge Jensen blev kun 27 år.
Børge Jensens begravelse
Aviserne kunne ikke skrive om episoden på grund af den tyske censur. I forbindelse med Børge Jensens begravelse omtales derfor ikke, hvad der er sket, men alle tre aviser bringer et fyldigt referat af Pastor Søbyes tale, som tog udgangspunkt i Romerbrevets kapitel 12, vers 12: ”Vær glade i håbet, udholdende i trængsel og vedholdende i bøn.” På den måde kunne man mellem linjerne skrive til horsensianerne om at holde ud og ikke miste modet – trods besættelsen.
Horsens Socialdemokrat 10.01.1945
”Der var mødt et stort Følge i Vestre Kapel i Gaar for at følge Træindustriarbejder Børge Jensen, Løvhøjhus, som forleden saa pludseligt afgik ved Døden, til hans sidste Hvilested. Hver eneste Plads i det store Kapel var besat og mange maatte staa op, saa der har sikkert været 400 Mennesker til Stede.”
Horsens Avis 10.01.1945
”Medens Klokkerne fra Vestre Kapel ringede ud over det stille, sneklædte Landskab, blev den dræbte Træindustriarbejder Børge Jensen, Løvhøjhus, i Gaar stedt til Hvile på Vestre Kirkegaard. Mange Mennesker var mødt op for paa denne Maade overfor de efterladte at give Udtryk for den Medfølelse vi nærer overfor den unge Mor og de to Smaabørn, som saa pludseligt mistede deres kære. Begravelsen fik et gribende Forløb. Kapellet var fyldt til sidste Plads, og Kransene strakte sig som et broget Tæppe op gennem Midtergangen. Det var signerede fra bl.a. Horsens Trælasthandel, Arbejdere og Funktionærer, Befalingsmænd ved Horsens Brandkorps, LB Kammerater (Luftværns Beredskabet) paa Tordenskjoldgades Skole, Sangerforeningen ”Oktaven”, Udvalget for Skove, Parker og Anlæg samt et væld af smukke Familiekranse.”
Inskriptionen på Mindestenen
På stenen står:
Her faldt Børge Jensen d. 4.1.1945 som offer for tyskernes kugler
Se også artiklen om Besættelsen i Horsens
Læs mere
Mindetavle ved Haveselskaberne Løvhøj og Ålykke
Jeg er født i 1940, og husker vi hørte om denne frygtelige hændelse med Børge Jensens død, skudt af Tyske soldater. Da jeg gik på Kildegades skole, vel i 6.klasse. Min far som hed Verner Jensen, var med i Tyskland i 1945. Med de Hvide busser. Samt min onkel Peder Søby Andersen var ligeledes med, jeg mener de var der nede 2 gange, og reddede en del udsultede krigsfanger med hjem fra Neuengamme fangelejren. Mange var Nordmænd. Deres vægt var ganske lav, de var alle døden nær. Godt de blev reddet. M.v.h. Ole Jensen. Kolding.
Hej Ole Jensen
Tak for din kommentarer. Selv er jeg først født mange år efter besættelsen, så jeg kan kun forestille mig, hvor slemt det har været. Men du har ganske ret i, at det var en flot indsats der blev gjort med de hvide busser.
Venlig hilsen Jette