Den næsten glemte
Det hænder nu og da – også hvor det ikke burde hænde, at den egentlige ophavsmand til en ide eller et værk træder så meget i baggrunden, at vedkommende må betragtes som næsten glemt. Det hændte forleden ved afsløringen af billedhugger Svend Lindharts statue “Dronning Dagmar Dreng”. Ingen glemte billedhuggeren, der fik den kompliment af komiteformanden, ingeniør Andreas Blom, at han her havde skabt Danmarks smukkeste rytterstatue – i parentes er det vel værd lige at minde om Salys kunstværk på Amalienborg Slotsplads ! – og kong Frederik komplimenterede billedhuggeren for “den flugt og fart der er over figuren”. Men der var ingen, at dømme efter referatet fra afsløringen af statuen, der gav særlig udtryk for, hvad man skyldte pastor Engsig-Karup som den egentlige ophavsmand til kunstværket.
Hans er æren, at rytterstatuen overhovedet er blevet til noget. Drengen på hesten, den danske dreng, Dronning Dagmars Dreng, er Engsig-Karups ejendom så at sige. Engsig-Karup er manden med den egentlige ophavsret her. Det var Engsig-Karup der i sin tid- for små 15 år siden fik ideen til billedhuggeren Svend Lindharts værk. Hans så Dronning Dagmars Dreng for sig som i et syn, og tanken lod ham ikke i fred. Engsig-Karup slog i tale og i skrift stærkt til lyd for rejsningen af monumentet. det skyldtes ham, at en særlig komitie´ blev oprettet, og det skyldtes ham, at det lykkes at rejse det ikke helt lille beløb, der skulle til for at realisere ideen.
En kendsgerning man ligesom gik uden om ved afsløringshøjtideligheden. Men ære dem som æres bør… og pastor Engsig-Karup fortjener at blive fremhævet og nævnt i denne forbindelse.
Pastor Engsig-Karup, der har været emeritus siden 1956, ydede i sin tid en smuk og god gerning som præst ved Vor Frelsers Kirke i Horsens. Han var en dygtig og vellidt lærer i sin tid ved Horsens Statsskole, og han var en ivrig KFUM-spejder med sæde gennem mange år i KFUM-spejdernes bestyrelse.
Dronningen Dagmars Dreng er en af Engsig-Karup mange drenge – en dreng, han har ydet en ganske særlig indsats for – en indsats, der fortjener, at hans navn nævnes. Nævnes med hæder.
Kilde : Kristeligt Dagblad den 19. juni 1970. Artiklen “Den næsten glemte”.