Den pralende hundeejer

Brædstrupegnens Hjemstavnsforenings Årsskrift – 1987

Af: Svend Petersen

Forlængst afdøde gårdejer i Løvet Jens Peder Jen­sen fortalte for mange år siden om to mænd, der levede i midten af forrige århundrede.
Mændene kørte fra Boest mod Løvet ind ad Halle­vej.
Den ene havde sin hund med, som han pralede af var så god til at apportere, at der ikke fandtes dens lige.
Han tilbød den anden, at han blot skulle sige til, så ville han kaste sin hat. Så skulle hunden nok kom­me med den.
Da de kom ud for Ralle sø, – der, hvor vejen går nærmest søen og ret højt over vandspejlet, sagde han nu: “Lad os så se”.
Den første smed da sin hat op i luften, idet han råbte: “Hector, der Hat ist verloren”. Man skal jo tale tysk til en hund.
Det var før skoven blev plantet og vinden var i nord. Hatten fløj ud midt i søen og forblev “verlo­ren”.