Det ældste Bygholm Slot

Om det ældste Bygholms Slot skriver Aage Simonsen i ”Ruinen af det ældste Bygholm slot”:

Slottet bygges

Efter bondeopstanden mod Erik Menved påbød kongen i 1313 de oprørske bønder i Hatting Herred, at de skulle opføre en borg ved Horsens, der fik navnet Bygholm efter den af åen dannede holm, hvorpå borgen blev bygget.

Borgen blev igennem ca. 300 år bolig for Lehnsmanden for Bygholm Lehn, der bestod af Bjerge Herred, Voer-Nim Herred, Endelave og Horsens by. Borgen stod dels som en trussel mod oprørere og ydre fjender, men også som et sikkert hvilested for landets konger og stormænd, når de drog gennem landet.

Beboere gennem tiden

I årene 1442-1551 residerede Gyldenstjerne-slægten på borgen, og derefter Holger Rosenkrantz til Boller, Rigets Marsk og Statholder, som døde på borgen i 1575. Hans efterfølger blev Erik Lange, der var svoger til Tyche Brahe. Erik Lange har siden fået skylden for borgens forfald. Hans interesse for videnskab førte ham over i forsøget på at lave guld, og det kostede ham så mange penge, at han måtte pantsætte lenet. Efter at være flygtet til udlandet blev han i 1596 fradømt Lenet.

Glemsel og udgravning

I 1617 lod Christian d. IV slottet nedbryde, og Lensmanden flyttede til slottet Stjernholm i Horsens. Efterhånden tildækkedes de resterende ruiner, og Bygholm Slot gled ind i glemslen, indtil lokalhistorikeren Aage Simonsen i 1921 med tilladelse fra Horsens by og med støtte fra Horsens Museum udgravede ruinresterne.

Borgen har bestået af flere bygninger, der dannede en firkant med en gårdsplads i midten. Sydsiden, hvorfra vindebroen førte over voldgraven til staldgården, var lukket med en mur.

Genopbygning af Bygholm Gods

I 1661 solgte Kronen Bygholm til Peter v. Uffesen fra Hamborg for 40.661 Rdl. Det nuværende slot er opført i 1775 af den daværende ejer, Etatsråd Lars Thygesen. Bygholms tilligende udgjorde den gang 1050 td. Hartkorn, deraf 115 td. under selve hovedgården, som derved blev det største avlsbrug i Jylland.

I 1919 købte Horsens Kommune Bygholm Gods med 2400 td. Land og lod det smukke gamle slot indrette til restauration og hotel.

Slangebjerget

I en artikel i Horsens Folkeblad 21/6-12 skriver Anne-Mette Knudsen om det ældste Bygholms historie:

“Det er formentlig ruinerne af den gamle Bygholm-borg, der stadig kan ses i Bygholm Park. I daglig tale kaldes den forhøjning, hvor borgen nok har ligget for Slangebjerget, og også resterne af en voldgrav, der løber ved foden af Slangebjerget, indikerer, at der engang har ligget et større bygningsværk.”

Gennem lang tid lå ruinerne af den nedrevne borg hen, indtil Bygholm Gods kom på private hænder. En af de første ejere var Joachim Werner von Bülow, der i 1670 købte både Stjernholm Slot og Bygholms ladegård og jord. Efter sigende nedbrød han Stjernholm og anvendte byggematerialerne til en genopførelse af en ny hovedbygning til ladegården. Det var dog ikke den nuværende hovedbygning, der var tale om, og man ved ikke ret meget om, hvordan bygningen så ud, da man ingen afbildninger har af den.

Den nuværende hovedbygning til Bygholm Gods blev først opført i 1775 af godsejer og etatsråd Lars de Thygeson (1741-1812) og frue, Abel Marie de Lichtenberg. Lars de Thygeson og hans hustru efterlod sig ingen børn, og Bygholm overgik derfor til hans nevø, Niels Emanuel de Thygeson (1772-1860).

Se originalartiklen Bygget af slagne Bønder (Horsens Folkeblad 21.06.2012)

Se også de øvrige artikler om Bygholm

Læs mere

46.4 Bygholm Slot – Ruinen af det ældste Bygholm slot (Erik Menveds borg) : nogle historiske oplysninger med rids af udgravningen / Aage Simonsen. – Horsens : Madsen & Rühne Reklamebureau, uden år. – 3 sider : ill.