af Lars Bo Larsen
Professor og dr. phil. Frithiof Brandt hørte til de få benådede på Københavns Universitet, der forenede en knivskarp intelligens og videnskabelig stræben med charme og forståelse over for omverdenen.
Han var en populær forelæser i filosofi, og han var ikke bange for at være det.
Frithiof Brandt blev født i Horsens, hvor faderen var købmand. Efter magistergraden i filosofi begyndte han som manuduktør samtidig med at han assisterede ved Det kgl. Bibliotek. I 1922 blev han dr. phil på en afhandling om “Den mekaniske Naturopfattelse” hos Thomas Hobbes. (engl. 1928), samme år blev han professor i filosofi.
Frithiof Brandt bidrog herudover til Søren Kierkegaard forskningen med “Den unge Søren Kierkegaard” (1929) og “Søren Kierkegaard og Pengene” (1935, i samarbejde med Else Rammel).
Frithiof Brandt udgav sin lærebog “psykologi” i to bind (1934 – 50), hvoraf bind 1 omhandlede bevidsthedslivet i almindelighed og dets fysiologiske grundlag bind 2 om forestillings – og tankelivet. Samtidig publicerede han en lang række populærvidenskabelige værker. “Videnskaben i dag” udgav han i samarbejde med professor K. Linderstrøm – Lang.
Frithiof Brandt var tilhænger af aforismer – alle ulykker kom af de yderliggående, sagde han engang. Selv var han yderliggående, men i ordets positive forstand. Han var en ener.
Kilder:
– Koch, Carl Henrik: Frithiof Brandt i Den Store Danske, Gyldendal.
– Politiken, 22. oktober 1968