Stella Lind f. 17. september 1892 – d. 1. juli 1919

Stella Lind, f. 17. september 1892 i Horsens, d. 1. juli 1919 i København.

Skuespillerinden Stella Lind filmdebuterede i 1912 hos Skandinavisk – Russisk Handelshus. Fra 1915 -1916 var hun engageret ved Nordisk Film, hvor hun medvirkede i både farcer og dramaer. Hun skrev et enkelt manuskript til Lau Lauritzens “Ned med kærligheden”, (biografpremiere 15. juli 1918).

I 1917 spillede hun titlelrollen i “Magdalena” (biografpremiere 21. marts 1918), kort før sin død medvirkede hun i Fønns filmen “Munkens Fristelser”, (biografpremiere 7. marts 1921).

Stella Lind var i sin samtid en af de såkaldte “vilde” kvinder. Hun kørte motorcykel og automobil og tog flycertifikat. Efter en flyulykke hvor piloten og Stella Lind styrtede ned i Hellerup Havn, døde hun af en lungebetændelse, 26 år gammel.

Kilder:

Carl Th. Jørgensens udklipssamling.

Stella Lind – Det Danske Filminstitut.