Tolstrup Kirke

Skrevet af arkæologi.stud. Sofie Kristensen

Den tidligste information vi har om kirkens ejerforhold er, at den i 1572 tilhørte kongen. Herefter overdrog kongen Tolstrup og to andre kirker – Kattrup og Ørridslev – til en Henrik Müller, der på det tidspunkt var ejer af de to hovedgårde Tyrrestrup og Stensballegård. Fra da af var kirken underlagt de samme ejerskabsforhold som Kattrup, indtil den overgik til selveje igen i 1913.

Kirken blev opført omkring 1160 og bestod på daværende tidspunkt udelukkende af skib og kor. Murværket i både kor og skib består af granitkvadre og frådsten, hvorimod de senere tilføjelser af tårn og våbenhus er opført i munkesten. Tilføjelsen af tårn og våbenhus på den romanske kerne blev foretaget omkring 1500, hvilket betyder, at Tolstrup følger det gængse mønster for tilbyggelser i Danmark.

Tårnet står ikke længere, som da det blev opført. Det blev stærkt ombygget omkring 1776 og fik i samme omgang et pyramidetag. Ombygningen blev udført, mens kirken var under Bodil Hofgaards ejerskab. Bodil Hofgaard var gift med Gerhard de Lichtenberg – deres initialer kan ses på tårnets facade. I løbet af hans levetid havde de Lichtenberg også en finger med i spillet i forbindelse med flere kirkerestaurationer i Horsens og omegn. Blandt andet stod han for restaurationen af Korning kirke.

Bodil Stefansdatter Hofgaard de Lichtenberg 1711 – 1795.
Bodil Stefansdatter Hofgaard de Lichtenberg 1711 – 1795.

Interiør

Kirkens nuværende altertavle er en såkaldt katekismustavle fra omkring 1600. Katekismustavler adskiller sig fra middelalderlige altertavler ved at have dekorative inskriptioner som hovedmotiv i stedet for billeder. Den dekorative tekst på tavlens storfelt er Fader Vor og nadverordene i Tolstrup Kirke. Baggrunden for katekismustavlernes fremkomst var Reformationen. Reformationen bevirkede, at der kom et øget fokus på ordet (altså Guds ord i form af Bibelen) og en afstandstagen til og diskussion af de praksisser, der havde været omdrejningspunktet for den katolske tilbedelse. En af diskussionerne gik på billedernes betydning og deres plads i kirkerummet. I protestantismen mente man, at billederne skulle være simple og af en sådan karakter, at det ikke var muligt for kirkegængerne at tillægge motiverne betydning. Dertil skulle det stå klart for folk, at der ikke var noget helligt til stede i billederne. Dette stod i skarp kontrast til katolsk lægmandspraksis, hvor man ofte tillagde billeder og figurer agens og hellighed. Meningerne på området var delte. Nogle mente, at størstedelen af billederne skulle fjernes fra kirken. Andre gik ind for, at det kun var de billeder, som folk stadig tilbad, der skulle fjernes, mens andre syntes, at der ikke var nogen grund til at foretage ændringer på området. På trods af de mange og stærke meninger om emnet, var det først omkring 1600, at man rigtigt begyndte at skifte de gamle tavler ud. Denne udskiftning var dog på ingen måde systematisk. Da det var op til den enkelte kirke, om man ville beholde den middelalderlige altertavle, eller skifte den ud, var udskiftningsmønstret lige så varieret, som holdningerne til emnet. Nogle beholdte den middelalderlige altertavle, som den var, eller moderniserede den. Andre anskaffede sig en katekismustavle mens andre igen anskaffede sig en ny altertavle, der ikke var en katekismustavle. I langt de fleste tilfælde valgte man at beholde og muligvis tilpasse den altertavle, man allerede havde, efterhånden som nye stilarter vandt fodfæste i Danmark. Baggrunden for dette kan være, at man ikke har fundet det nødvendigt at udskifte den middelalderlige tavle eller fordi kirken ikke har haft en stærk økonomisk drivkraft i ryggen.

Døbefonten er fra den romanske periode og er dermed det ældste stykke inventar, kirken er i besiddelse af. Den er lavet af granit og dekoreret med udskæringer af halvcirkulære udspring og rundstave på siderne. Dertil er der fundet spor af maling på fonten, men det mest interessante ved fonten er dens ikke helt almindelige udformning. Fonten adskiller sig fra de gængse typer middelalderlige døbefonte ved at være terningeformet. De fleste danske døbefonte fra denne periode havde en afrundet kumme, og der kunne tydeligt ses forskel på kumme og fod. Kubiske døbefonte som denne ses ikke andre steder i Danmark, men der findes paralleller i England. Dog skal fonten i Ørridslev kirke nævnes i denne forbindelse, da den også er lidt anderledes af udseende. Her er der en tydelig opdeling mellem kumme og fod, men kummen er firkantet og ikke afrundet, og minder dermed en smule om døbefonten i Tolstrup kirke.

Døbefonten er dog ikke det eneste kuriøse stykke granitarbejde i kirken – også portalen omkring syddøren er smukt udført i granit, dekoreret med en rundstav, der går hele vejen rundt. Dertil kommer to kragbånd af granit i korbuen og en nicheoverdækning.

Korbuekrucifikset er et gotisk krucifiks fra omkring 1400. Kristi arme og selve korset er af nyere dato, men man har ved udskiftningen valgt at sætte de gamle, bemalede krucifiks-ender på det nye kors. På enderne ses de fire evangelister Mattæus (symboliseret ved et menneske med vinger), Markus (symboliseret ved en løve med vinger), Lukas (symboliseret ved en okse med vinger) og Johannes (symboliseret ved en ørn).

Alterbordet er middelalderligt og opmuret af munkesten. Alteret var i den middelalderlige katolske kirke det vigtigste stykke inventar, da det var her kirkegængerne mødte Gud og præsten fremsagde menighedens bønner. Lang tid før kristendommen overhovedet kom til Danmark, var det blevet bestemt, at alterbordet skulle være af sten – altrene måtte ikke let kunne flyttes, stjæles eller på anden måde fratages dets hellighed. Under en restaurering af Tolstrup kirke i 1968, fandt man en helgengrav. Graven var ikke forstyrret, og derfor lod man den forblive urørt. I de fleste tilfælde består en helgengrav af en firkantet hulning, hvori der er plads til nogle mindre knoglestykker eller stumper af beklædning. Alterbordforsiden er af træ og er fra omkring 1550. Den har været ommalet en del gange i forbindelse med diverse restaurationer.

Kirkens prædikestol er i renæssancestil. Den er en anelse kedelig og normaliseret i sit udtryk, i hvert fald hvis man sammenligner den med nogle af pragteksemplarerne på horsensegnen, såsom dem der er at finde i Korning og Glud kirke.

I den tidligste fase har kirken sandsynligvis haft bjælkelofter, ligesom det er tilfældet i størstedelen af de danske kirker. Det flade loft blev udskiftet til fordel for hvælv omkring 1500, men hvælvene blev fjernet igen i 1890´erne, hvor kirken fik igen bjælkeloft.

Der blev fundet en del spor efter kalkmalerier under istandsættelsen af kirken i 1890’erne, hvoraf det ene menes at stamme helt tilbage fra kirkens opførelse. Dertil blev der fundet kalkmalerier og dekorationer fra omkring 1500. De romanske kalkmalerier blev fundet på kor og skibs nordvæg. Dekorationerne fra omkring 1500 blev fundet i skibets to østre hvælv.

Tolstrup kirke er alt i alt en nydelig lille kirke med nogle interessante stykker inventar. Især den usædvanlige døbefont, der ikke findes noget modstykke til i Danmark, gør det værd at besøge kirken.

Litteratur
Danmarks Kirker XVI, bind 9 (1996-2002), s. 4769-4800.
Holm, E.: Horsensegnens Kirker. Horsens 2002.
Gotfredsen, L. & H. J. Frederiksen: Troens Billeder – Romansk kunst i Danmark. 2003.